Kun for sundhedspersonale

Kun for sundhedspersonale

Haleon
Delta Park 37
2665 Vallensbæk Strand

Trade marks are owned by or
licensed to the Haleon group
of companies. ©2024 Haleon
or its licensor.

PM-DK-NICOT-23-00002, januar 2023

Kun for sundhedspersonale

Smerte og søvnproblemer – en ond spiral

Det er et kendt fænomen, at smertepatienter ofte har en forringet søvnkvalitet, fordi de har ondt. Men et dårligt søvnmønster kan også føre til eller forstærke kroniske smerter. Vi har bedt læge og ph.d. Laila Bendix fra Smertecenter Syd om at redegøre for den komplekse størrelse, som søvn og smerte udgør – og hvorfor det giver mening at kigge kroniske smertepatienters søvnvaner efter i sømmene, når man smertebehandler.

 

-Hvis du spørger patienterne, så vil de sikkert sige, at de sover dårligt, fordi de har ondt, indleder Laila Bendix. -Og det er også en forklaring, der holder et godt stykke hen ad vejen. For når man har ondt, så har man svært ved at finde ro og falde i søvn om aftenen, og når man vågner om natten, har man svært ved at falde i søvn igen. Blandt de meget hårdt ramte smertepatienter, som er dem, vi arbejder med, er det 88%, oplever at have søvnproblemer. Og forskning bekræfter os i, at der er en klar sammenhæng mellem søvn og smerter. Faktisk optræder de to ting hyppigere sammen, end hver for sig.

Hvad kommer først – hønen eller ægget?
Laila Bendix arbejder til daglig med de 2-3%* af befolkningen i Danmark, der lever med stærke kroniske smerter. På smertecentrene tilbydes tværfaglige behandlingsforløb, der inkluderer både medicinsk- og psykosocial behandling. Og en væsentlig del af anamnesen er afklaring af patienternes søvnvaner.

-For noget forskning tyder faktisk på, at der er en stærkere sammenhæng den anden vej rundt – at jo dårligere søvn du har, desto flere smerter får du. Ser man på raske personer ved vi, at frarøves man søvn, fx i eksperimentelle set ups, så får man muskelsmerter i løbet af få dage. Men hvad kommer først – hønen eller ægget? Problemet er, at begge dele er i spil.

Ekstra høj forekomst af søvnapnø
Når dårlige søvnvaner skal afdækkes, er det naturligvis relevant at afdække eventuelle søvnsygdomme. Laila Bendix og hendes kolleger har derfor undersøgt centrets specifikke patientpopulation i relation til søvnapnø og påvist, at ca. 1/3* af patienterne har moderat til svær søvnapnø. Mens yderligere 15%* har påvirket respiration under søvn.

-Det er meget, meget høje tal! De skal naturligvis tages med et gran salt, bl.a. fordi rekrutteringen til undersøgelsen har været begrænset. Men vi kan sige med sikkerhed, at der er flere i vores population, der har søvnapnø, end der er i baggrundsbefolkningen. Er det så, fordi de har samme risikofaktorer, fx højt BMI? Eller fordi de får opioider? Intet af det kunne påvises. Er det så, fordi søvnapnø kommer før smertetilstanden? Det ved vi ikke endnu. Men vi ved, at vi skal være ekstra opmærksomme på søvnapnø hos personer med kroniske smerter.

Det, vi opfatter, føles som virkeligt
Problemet med at afklare, om dårlig søvn leder til smerter, er netop at efterprøve det.

-For hvad er dårlig søvn? Både søvn og smerter er jo to svært målbare størrelser. En måde at gå til problemet på er, hvis nu vi kunne få dem til at sove godt – ville de så få færre smerter? Dér har vi ikke meget data. Og hvad nu, hvis man bare har haft en oplevelse at sove dårligt? Hvad er det så, vi ændrer på? Det er super komplekst. Vi kan nemlig se, at oplevelsen af at sove dårligt faktisk er dårligere, end hvordan man reelt sover. De let vågne perioder i nattesøvnen gør, at man mister tidsfornemmelsen. Så man aner ikke, hvor meget man har sovet – man sover jo. Men når man vågner op, har ondt og er træt, så vil vores hjerne lave en kobling til at have sovet dårligt, siger Laila og fortsætter:

-Og når du har smerter, kan du godt være søvnig, fordi du har sovet dårligt. Så siger man ”jeg er træt”. Og ordet ”træt” kommer så også til at dække over fatigue. Både mangel på søvn og fatigue, den fysiske og mentale træthed bliver bare til ”træthed” hos smertepatienten – noget, de forventer, at de skal sove sig fra. Mange tror også, at de skal lægge hovedet på puden og falde i søvn inden for 3 minutter, og så skal de sove uafbrudt i 8 timer. Det er måske den oplevelse, vi har haft, da vi var unge og raske. Mennesker uden smerter opdager heller ikke, at de vågner om natten. Men det gør vi alle sammen – vi sover i cykler og er nær-vågne hver 1,5 time. Hvis man har ondt, så opdager man derimod, at man er vågen. Det, vi opfatter, føles som virkeligt.

Smertepatienters ’søvnbarre’ er for høj
Smerter og søvn hænger således uløseligt sammen, ifølge smertespecialist Laila Bendix:

-De patienter, der sover godt, har det helt generelt bedre. Og hvis vi skruer på det ene, skruer vi sandsynligvis også på det andet. Men det er afgørende, at vi forstår problemet – og kompleksiteten af det! Vi bliver nødt til for hver enkelte patient at undersøge, hvad der er på spil, både i forhold til deres smerter og deres søvn, og vi skal vide, hvor vi vil hen med det. Det er nødvendigt, at vi taler med patienterne om søvn og hjælper dem til en normalisering af, hvad god søvn er. Vi oplever, at vores patienter har en alt for høj barre i forhold til, hvad normal søvn er. Det må godt tage 15-20 min. at falde i søvn. Vi må godt vågne og vende os og ligge et par minutter, før vi sover videre. Og smertepatienter kan generelt ikke forvente at være både fysisk og mentalt friske, når de vågner. Så… måske sover de endda slet ikke så dårligt, som de tror? Og for mange kan søvnvanerne forbedres, så de kan opnå et større fysisk og mentalt overskud til at mestre deres smerter.

Mere forskning i søvn og smerter
Smertecenter Syd har netop modtaget 6 mio. kr. til videre forskning i den smertelindrende effekt af bl.a. digital kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed til patienter med kroniske smerter.

Med forskningen vil man især undersøge sammenhængen mellem den fysiologisk målte søvn og den oplevede søvnkvalitet.

*Tallene er oplyst af Laila Bendix og er baseret på opgørelser fra Smertecenter Syd.

Artiklen er blevet til på initiativ af Haleon

27/02/2023   PM-DK–23-00032

Haleon
Delta Park 37
2665 Vallensbæk Strand

GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS. Haleon, tidligere del af GSK, er ansvarlig for dette materiale.. Copyright 2023 Haleonkoncernen eller firmaets licensgiver. Alle rettigheder forbeholdes.

PM-DK-NICOT-23-00002, janaur 2023